Horsens Kommune indgik i 2017 en aftale med TADAA! om at stille delebiler til rådighed ved rådhuset – til stor glæde for medarbejderne, private horsensianere og miljøet.
Delebilerne er en del af et samarbejde mellem TADAA! og Horsens Kommune. Formålet er at skabe et grønnere og mere fleksibelt Horsens. Derfor kan kommunens medarbejdere benytte bilerne i forbindelse med deres arbejde, mens private borgere kan bruge bilerne efter kl. 16. På den måde sparer kommunen penge på kørselsgodtgørelse og administration, mens borgere får nem adgang til en bil.
Fire grunde til delebil
Nemt at booke delebil
En af de medarbejdere hos Horsens Kommune, som allerede bruger delebilen, er Jonas Telling Johansen på 38 år. Som bygningskonstruktør arbejder han med vedligeholdelse og drift ved Ejendomscenteret.
”Jeg bruger nok delebilen fra TADAA! et par gange om ugen, når jeg skal ud til de institutioner, hvor jeg har ansvaret for vedligeholdelsen,” fortæller Jonas Telling Johansen.
Elbil er sund fornuft For Jonas og hans medarbejdere er det ikke bare en fordel, at delebilen fra TADAA! står nemt til rådighed. Det er også en styrke, at delebilen er en elbil.
”Det er sund fornuft at bruge delebilen frem for sin egen bil, og særligt fordi det er en elbil. Hvis man vil være grøn, skal man også gøre noget godt for miljøet, og med en elbil, der kører på vindenergi, er vi som ansatte i kommunen med til at støtte op om miljøet,” lyder det fra Jonas Telling Johansen.
Borgernes delebil
Når Jonas Telling Johansen har fået fri fra arbejde og parkeret TADAA! bilen, har borgerne i kommunen mulighed for at booke sig ind.
Den mulighed har flere benyttet sig af. Blandt andet den 44-årige skolelærer Iben – læs mere her.